March 6 @ 2:00 pm – 5:00 pm
Næste Tour de Forsyning er lige om hjørnet, og denne gang går turen til Haderslev Fjernvarme.
Her venter os en spændende eftermiddag, hvor vi vil se deres nye varmepumpe og elkedel og høre hvordan disse fremover vil blive integreret i produktionen hos Haderslev Fjernvarme.
Haderslev Fjernvarme vil præsentere, hvordan de ser skiftet hen mod at ca. 40% af deres varmeproduktion bliver elektrificeret, og som hidtil har været med et produktionsmix på 95-98% træfliskedler og 2-5% naturgasfyring.
Vi giver ligeledes plads til to leverandører, som vil kunne præsentere nye løsninger eller nye teknologier. (Kontakt os, hvis du ønsker at være med på den del).
Arrangementet vil løbe af stablen torsdag den 6. marts 2025 på Haderslev Fjernvarme med følgende program:
Kl. 14.00
- Velkomst ved Haderslev Fjernvarme, Morten Hartmann, CEO
- Præsentation af Haderslev Fjernvarme
- Dagens tema, Diskussion om varmepumper og elkedlernes fremtidige rolle hos Haderslev Fjernvarme, i en fremtid der stiller øgede krav til fleksibilitet og lagerkapacitet hos fjernvarmeselskaber v/Haderslev Fjernvarme
- Spørgsmål/dialog
- Præsentation af 1-2 leverandører omkring nye teknologier
- Rundvisning på Haderslev Fjernvarme, hvor vi skal se deres nye varmepumpe og elkedel anlæg
- Netværk med sandwich/vand eller øl
Kl. 17.00 Tak for i dag.
Praktiske informationer:
- Deltagerantal: max. 30 deltagere (kun DBDH medlemmer)
- Mødeadresse: Haderslev Fjernvarme, Fjordagervej 15, 6100 Haderslev
- Påklædning: Praktisk tøj
- Tilmelding: via mail til jv@dbdh.dk senest 20. februar
- Pris for hele molevitten: DKK 750,00 ex. Moms (50% rabat til forsyningsselskaber)
Vel mødt i Haderslev!